“Darwins stige og
Jakobs stige” af kardinal Schönborn
Rom, 24. august
2006 (ZENIT) – Benedikt XVI sammenkalder et seminar til overvejelse af
sammenhængen mellem kreationisme og evolutionisme, afslører ærkebiskoppen af
Wien, kardinal Schönborn, som har talt om forholdet mellem tro, fornuft og
videnskab, mellem “Darwins stige og Jakobs stige” på Meeting de Rimini”
arrangeret af bevægelsen “Communion et Libération”.
1.-3. september
samler seminaret i Castelgandolfo nogle filosoffer og teologer, som kardinalen
har været professor for i München.
Kardinal
Schönborn skal desuden møde pave Benedikt XVI i Castelgandolfo under private
former i begyndelsen af september, hvor de sammen med nogle andre af hans
tidligere teologistuderende vil tage fat på emnet: Har paven i sinde at skrive
et dokument om dette spørgsmål?
“Det kan jeg ikke
sige noget om,” svarer kardinalen på spørgsmål fra Radio Vaticana, “for det er
hans eget ansvar, men ved at invitere os til at komme og diskutere dette emne,
har han sikkert både vidst og ønsket, at det ikke skulle være nogen
hemmelighed. Det er vigtigt, at man ved, at paven gør sig tanker om et så
vigtigt spørgsmål. Men det er op til paven selv at afgøre, om fremstillingerne
og foredragene fra dette møde skal publiceres”.
I Rimini gjorde
kardinal Schönborn opmærksom på, at “skabelsen i århundreder er blevet
fremstillet som en beretning om verdens begyndelse, som en bibelsk fortælling”,
og at man med læren om livets biologiske evolution har fremlagt en
“konkurrerende situation”.
Men for kardinal
Schönborn “er opstandelsen evolutionens endepunkt”, og de to begreber,
evolutionisme og kreationisme, er ikke incompatible.
Til Radio
Vaticana forklarede kardinalen i dag: “Den første overvejelse handler om
menneskelivets mest fundamentale spørgsmål. Hvor kommer vi fra? Har vores liv
en mening, et mål, en årsag? Hvis alt er tilfældigt, har livet ingen mening. Så
det er et meget essentielt spørgsmål. Så er der udfordringen fra naturvidenskaberne,
der har gået deres sejrsgang de sidste to-tre århundreder. I dag gør mange sig
imidlertid klart, at naturvidenskab uden eftertanke, uden metafysik, uden dybe
rødder og uden et etisk aspekt, bliver farlig. Efter det 20. årh. kan
spørgsmålet om atombomben, bioetikken ... og mange andre spørgsmål ikke
besvares ved hjælp af videnskaben alene, men kræver et komplementært blik, som
også angiver videnskabens eller snarere videnskabsmændenes grænser og
forpligtelser”.
Han præciserede:
“Jeg finder det helt normalt, at videnskabsmændene leder efter mekaniske og
materielle grunde, efter rækken af naturlige årsager, til at forklare
fænomenerne vedrørende livets udvikling og universets opståen. Det er
karakteristisk for videnskaben, at den kun tager hensyn til kriterier som
kvantitet, målelige størrelser og tal. Men faren består i at tro, at det er
alt. Det er kun en del af virkeligheden, men ikke hele virkeligheden”.
Angående
compatibiliteten mellem skabelsen og udviklingen forklarer kardinal Schönborn,
at “hele virkeligheden hører hjemme i Kirken, i troen, fordi troen og
sandheden, virkeligheden kan ikke være i modstrid med hinanden”.
Han bemærkede:
“Til gengæld er forklaringerne på udviklingen, på verdens fremtid, på livet, på
mennesket, ikke alle compatible med troen. De rent materialistiske forklaringer
er ikke compatible med troen, men man kan også spørge sig selv, om de er
compatible med videnskaben, for set ud fra videnskaben selv forbliver man på de
materielle årsagers niveau. Hvis en videnskabsmand siger, at hele virkeligheden
ligger dér, må vi sige, at det ikke er sandt, for virkeligheden er mere
omfattende end de materielle årsager, og hvis nogen siger, at de materielle
årsager er alt, driver han ikke eksakt videnskab, men filosofi, religion eller
benægtelse af religionen. Vi må følgelig skelne mellem den videnskabelige teori
om evolutionen og evolutionismens ideologi, som vil forklare alting udelukkende
ved hjælp af materielle årsager”.