Romerirken har mistet sit fælles sprog
Af Stéphen Vallet
Det er helt afgjort, at Vatikanet ikke længere vil
gå med til at miste sin latin. Da latinen aldrig er blevet afskaffet, er den
faktisk stadig Kirkens officielle sprog. Ikke desto mindre er den så godt som
forsvundet fra liturgien, og den romerske Kurie har selv vanskeligt ved at
finde uddannede latinkyndige, der er i stand til at skrive de officielle
dokumenter på Thomas Aquinas’ sprog. Derfor har Johannes Paul II officielt
anmodet præfekten for Kongregationen for katolsk undervisning, kardinal Zenon
Grocholewski, om at nedsætte en kommission, der har til opgave at give latinen
sin plads i Kirken tilbage.
Det er en ambitiøs opgave, der dog helt klart
passer til Zenon Grocholewski. Rygtet vil, at denne polske kardinal “taler
bedre latin end polsk”. Men når man har sat ham i gang med dette
vidtrækkende projekt, er det også, fordi det haster, og fordi denne opgave
falder direkte ind under hans ansvarsområde. Som Johannes Paul II’s
undervisningsminister fører han tilsyn med de katolske skoler verden over og
også med den undervisning, der gives på præsteseminarierne. Og det er lige
præcis dér, skoen trykker. På nogle få undtagelser nær bliver der ikke længere
undervist i latin på noget som helst præsteseminarium i hele verden. Derfor er
præsterne overhovedet ikke mere fortrolige med dette sprog. Det rejser et problem
for den romerske Kurie, der har større og større vanskeligheder med at finde
unge præster, der kan skrive og oversætte dette sprog. Virkningerne heraf viser
sig også tydeligt på det liturgiske plan. Skønt størstedelen af præsterne og
biskopperne tilhører den “latinske ritus”, indrømmer de fleste af dem, at de
ikke er i stand til at læse deres messe på Kirkens officielle sprog eller
udtale det korrekt for at synge Credo eller Gloria.
Men Kurien og liturgien er ikke ene om at være berørt af problemet. Johannes Paul II er bekymret over manglen på latinundervisning på de katolske universiteter for kanonisk ret. Kirkeretten kræver virkelig præcision og akkuratesse i ordvalget, et stadigt ordforråd. Den kanoniske rets ældste tekster er skrevet på latin.
Den 14. november 2002 udsendte Pavestolen et
dekret, der gjorde latin obligatorisk (ligesom teologi og filosofi) på
universiteterne for kirkeret. Idet den officielle tekst konstaterer, at “der
slet ikke mere bliver undervist i dette sprog”, gør den latinundervisning
obligatorisk i det første, andet og tredje modul af kanonisk ret. Dekretet er
ikke opstået ved en ensidig beslutning eller på grund af en pludselig
latinfeber ved Pavestolen. Det er resultatet af en grundig undersøgelse og omhyggelig
gennemgang af svarene på et spørgeskema, der har været sendt til de
ansvarshavende for alle de katolske universiteter for kanonisk ret. Det træder
i kraft ved begyndelsen af det akademiske år 2003-2004.
Til hjælp for de studerende har Vatikanet lige
udgivet et Lexicon recentis latinitatis. Deri kan de læse, at “doping”
kan oversættes med “usus agonisticus medicamenti stupefactivi”, eller at
FBI på Ciceros sprog hedder “officium foederatum vestigatorium”.
Johannes Paul II skubber personlig meget på, for
at få genindført latinen i Kirken. Da han i februar i år fejrede den
apostoliske konstitution Veterum sapientia af pave Johannes XXIII, hvori
denne anbefalede brugen af latin, gentog han sit ønske om, at “kærligheden
til dette sprog stadig må vokse hos kandidaterne til præstegerningen”.
Oversat fra L’Homme Nouveau 1. juni 2003.