“HVIS  LIGKLÆDET  ER  ÆGTE,  KAN  VI  IKKE  SMIDE  DET  I  SKRALDESPANDEN”

 

Interview med pater J.Loring, forfatter til en ny bog om Jesu ligklæde

 

Madrid, 9. maj (Zenit). Bogen “Jesu ligklæde, 2000 år efter” af Pater Jorge Loring, S.J. (Planeta+Testimonio) ønsker igen at stille et af de seneste års mest spændende åbne spørgsmål: Er ligklædet det stykke stof, der dækkede Kristi legeme? Hvordan er det blevet bevaret intakt indtil vore dage? Hvad siger videnskaben om dette stykke lærred? Havde kulstof-14 metoden ret i at afmystificere det? Er det et trosbevis for de troende? Jorge Loring, S.J., har nu i mere end tredive år studeret dette stykke stof. Han anses for en af de mest velrenommerede specialister på dette område. Man kan ikke undgå et blive påvirket, når man læser hans bog.

 

 Hvilken interesse kan ligklædet have for en katolik?

 

Jorge Loring: Det har en dobbelt interesse, en videnskabelig og en religiøs. Videnskabelig, fordi ligklædet er det mest videnskabeligt undersøgte relikvie, Kirken ejer, og et religiøst praktiserende menneske bør kende til det. Men ud over det har det en enorm interesse for fromheden, for eftersom mærkerne af Jesu lig er blevet aftrykt på stoffet, kan man foretage en meget pålidelig undersøgelse af hans lidelse ved hjælp af sårene, der er forblevet ganske tydelige.

 

Hvilken forbindelse er der mellem ligklædet og troen?

 

Jorge Loring:  Ligklædet har intet med troen at gøre. Kirken forlanger ikke, at jeg skal tro på ligklædet. Kirken pålægger mig kun at tro på dogmerne som sandheder åbenbaret af Gud.

Ligklædet er ikke en del af Åbenbaringen. Det er videnskaben og kulturen, der tvinger mig til at beskæftige mig med ligklædet, ikke Kirken. Der er mange ting, der er sande, selv om de ikke har noget med troen at gøre, fx Pythagoras’ læresætning, Arkimedes’ princip og pyramiderne i Egypten.

 

Hvorfor er man så ivrig efter at angribe ligklædet?

 

Jorge Loring: På grund af uvidenhed eller uærlighed. Der er masser af grunde til at være sikker på ligklædets ægthed. Modargumenterne er derimod meget lidt overbevisende. Der er mennesker, der bilder sig ind, at de ved at angribe ligklædet skader Kirkens tro. De tager meget fejl, for Kirkens tro er baseret på Bibelen; ikke på ligklædet. Hvis ligklædet var falsk, kunne de bare fjerne det. Kirken behøver det ikke. Men hvis det er ægte, finder vi os ikke i, at de smider det i skraldespanden.

 

Der er nogle, der har talt om svindel.

 

Jorge Loring: Umuligt. Det er ikke maling, for der er ikke maling mellem trådene, og ingen kan male et billede, uden at der kommer maling mellem trådene. Desuden er trådene farvet, fordi de er brændt. Billedet er præget med ild. Denne opdagelse blev gjort af to doktorer i naturvidenskab fra det amerikanske NASA, Jackson og Jumper. De mener, at billedet fremkom ved en stråling. Da de fremlagde deres opdagelse på den Internationale Videnskabelige Kongres om Ligklædet i Torino, tilføjede de, hver gang de talte om denne stråling, at det drejede sig om en meget kortvarig stråling. Jeg spurgte Jackson, hvorfor han hele tiden tilføjede dette “kortvarige”, og han svarede:“Fordi trådene ikke er forkullede, men kun svedet på overfladen, og ud fra hvor dybt de er brændt, kan vi måle den brøkdel af et sekund, strålingen varede”.

 

Hvorfor stråling?

 

Jorge Loring: Denne stråling skete i opstandelsesøjeblikket. Der findes ikke nogen bedre forklaring. Intet lig i verdenshistorien har efterladt sit billede prentet med ild på det ligklæde, der dækker det. Hvis jeg svøber et lig ind i et lagen, vil det afsætte blodpletter, hvis der er blod på det; svedpletter, hvis det er svedigt; måske ekskrementer. Men det er helt sikkert, at intet lig i historien prenter sit billede med ild på det ligklæde, det er svøbt i. Kristus prentede sit billede, fordi han opstod; der er ikke nogen anden forklaring.

 

Hvad er det blevet til med kulstof-14 analysen?

 

Jorge Loring: Ingenting. Da nyheden om, at ligklædet ifølge kulstof-14 analysen var falsk, blev udsendt i medierne, accepterede de fleste mennesker det uden problemer, fordi de ikke vidste nok om ligklædet. Men vi, der var sagkyndige, afviste lige fra starten denne meddelelse.

Analysen kunne ikke omstøde de tidligere undersøgelser inden for historie, arkæologi, medicin, biokemi, palæontologi, numismatik, etc., der bekræftede ægtheden. Når de, der udførte kulstof-14 analysen, mente, at det var falsk, måtte man lede efter grundene til deres fejltagelse. I dag kender vi dem. Jeg har deltaget i fem Internationale Videnskabelige Kongresser, hvor kulstof-14 beviset vedrørende ligklædet er blevet gjort ugyldigt.

 

Hvorfor var kulstof-14 beviset ikke gyldigt?

 

Jorge Loring: Fordi ligklædets kulstof-14 er ændret, og derfor er en datering baseret på kulstof-14 ikke anvendelig.

 

Og hvorfor er den ændret?

 

Jorge Loring: Det er der flere grunde til:

For det første den stråling, der frembragte billedet. Det blev påvist på den Internationale Videnskabelige Kongres i Rom af to videnskabsmænd: Professor Lindner, professor i teknisk kemi ved det tyske universitet i Karlsruhe, og Professor Rinaudo, professor i nuclear medicin ved det franske universitet i Montpellier.

For det andet den ildebrand, det blev udsat for i kirken i Chambéry, hvor det opbevaredes i et sølvskrin. Det mener Dimitri Kutnestov, teoretisk fysiker i Moskva og modtager af Leninprisen.

For det tredje det bioplastiske lag af svampe og bakterier, der dækker fibrene. Denne undersøgelse er foretaget af Dr. Leoncio Garza Valdés, mikrobiolog ved universitetet i San Antonio i Texas (USA).

 

Evangeliet taler om forbindinger.

 

Jorge Loring: Kun de dårlige oversættelser af Johannesevangeliet. I Mattæus-, Markus- og Lukasevangelierne tales der om et “lagen”, hvilket er den korrekte oversættelse af “sindon”. Johannes bruger det græske ord “othonia”, der betyder “linnedstykker”. Det er rigtigt, at forbindinger er lavet af linned, akkurat som et lagen. Men når de tre andre bruger ordet “lagen”, oversætter man normalt linnedstykker med lagen og ikke med forbindinger. Det er ganske rigtigt, at jøderne viklede ligene ind i strimler af linned, som tilfældet er fx med Lazarus. Men med Kristus havde de ikke tid, fordi han døde klokken tre om eftermiddagen, og de var nødt til at blive færdige inden solnedgang, for så begyndte sabatten.

 

Da Nikodemus og Josef fra Arimatæa først måtte bede Pilatus om tilladelse til at hente Jesu legeme og derefter hente værktøj og tage Herren ned fra korset, var eftermiddagen ved at være gået, så de blev nødt til at begrave ham hurtigt og bare dække ham til med et lagen. Derfor gik kvinderne efter sabatten hen for at sørge for resten af begravelsen.

 

Hvad har ligklædet at gøre med svededugen fra Oviedo?

 

Jorge Loring: Svededugen fra Oviedo, der opbevares i domkirken i Oviedo, er det linnedstykke, der lå hen over Kristi ansigt, da han blev båret fra korset til graven. Det var en jødisk begravelsesskik, at hvis den dødes ansigt var ubehageligt at se på, blev det dækket til med et stykke stof. Og Kristi ansigt var frygteligt tilredt med alt det blod, der løb ud på grund af tornekronen.

Det er lykkedes dr. Tamburelli, lektor i elektronik ved universitetet i Torino, ved hjælp af komputeren at fremstille et fotografi med alle blodstriberne i ansigtet. Et hårrejsende billede.

 

Denne svededug blev bragt til Oviedo fra Toledo af kristne, der flygtede for den muslimske invasion. I kapitelarkivet i domkirken i Oviedo findes der dokumentation for, at det skrin, hvor klædet opbevaredes, blev åbnet for Alfonso VI, Doña Urraca, el Cid Campeador og flere biskopper den 14. marts 1075.

 

På dette tørklæde er der blodpletter, men der er ikke noget billede, for da man kom til graven, tog man det af, lagde det sammen og anbragte det for sig selv, mens man svøbte liget i lagenet. Derfor er blodpletterne på svededugen fra Oviedo identiske med blodpletterne i ansigtet på ligklædet. Dette sammenfald af blodpletterne på svededugen og ansigtet på ligklædet viser, at de to stykker stof har ligget over det samme ansigt. Hvis svededugen har været i Oviedo siden år 1000, kan ligklædet ikke være fra år 1300, som specialisterne i kulstof-14 analyserne har sagt. Heraf følger, at svededugen fra Oviedo er et argument mere for, at kulstof-14 dateringen er upålidelig.

 

Taler De om alt dette i Deres bog?

 

Jorge Loring: Ja, og om meget andet, som det ikke er muligt at komme ind på i et kort interview. For eksempel har jeg overhovedet ikke nævnt den vej, det har taget i historiens løb.

 

Fortæl os noget om det, selv om det kun kan blive ganske kort.

 

Jorge Loring: Vi er i besiddelse af dokumentation lige fra det 10. århundrede. Fra de tidligere århundreder har vi mindre. I det tyske Lexicon für Theologie und Kirche berettes det, at kong Abgar fra Edessa omvendte sig til kristendommen, da han blev helbredt for spedalskhed ved at røre ved et ligklæde fra Jesus af Nazaret. Dette ligklæde blev bragt til Konstantinopel efter kejser Romanos Lecapenos’ ønske. Gino Zaninnotto har i Vatikanets arkiver fundet det græske manuskript til den prædiken, som biskop Gregorio ved Sankt Sofia kirken i Konstantinopel holdt den 16. august 944, den dag da ligklædet kom til Konstantinopel. Roberto de Clary, en historieskriver fra det fjerde korstog, skriver i et manuskript, der findes på det Kongelige Bibliotek i København, at Otto de la Roche, anføreren for det fjerde korstog, stjal Jesu ligklkæde under plyndringen af Konstantinopel i 1204 og overførte det til Frankrig. Om turen til Frankrig findes der megen dokumentation.

 

For yderligere information om bogen og muligt køb af den

http://www.tirant.es/jungle/tirant?seq=3&tplt=detalle&articulo=8408029592

Af Lidia Gonzalez