Munkene i Myrendal kloster tilhører Cistercienser Ordenen af Streng Observans (OCSO). Klosteret blev i 1966 grundlagt ud fra Skt. Benediktsabbedi, Achel i Belgien. Det var et forsøg på en forenkling i det Andet Vatikankoncils (1962-64) ånd.

Cisterciensermunkene startede som reformbevægelse inden for det benediktinske munkevæsen i 1098 i klosteret Cîteaux i Burgund. Dets første abbeder var de hellige Robert, Alberik og Stefan. Ordenen fik sin store udbredelse under den hl. Bernard af Clairvaux (+1153). Ret hurtigt fik ordenen også nonneklostre.

I det middelalderlige Danmark var der mindst 13 cistercienserklostre, ved siden af mange klostre af andre ordener. Det første blev grundlagt efter ønske fra Roskildebiskopperne Eskild og Absalon. Fra ordenens hovedkloster Cîteaux grundlagdes Herridsvad i Skåne i 1144. Fra Skt. Bernards kloster Clairvaux grundlagdes Esrum i Nordsjælland i 1151, mens i Sverige Alvastra og Nydala allerede var blevet grundlagt i 1143 fra samme Clairvaux. Alle disse klostre blev ophævet som sådanne ved Reformationen i det 16. århundrede, mens ordenen forstsatte i Mellem- og Sydeuropa.

I det 17. århundrede indførte abbed J.B. de Rancé en reform i cistercienserklosteret La Trappe i Frankrig. Dermed afgjorde han for sig selv og for sit kloster datidens strid mellem de to fløje i ordenen om enten en almindelig observans eller en strengere observans af deres fælles ordensregel. Hans kloster blev kendt for dets strenge askese, og disse munke fik tilnavnet "trappister". Efter Napoleons fald kom trappisterne dog tilbage til Frankrig, hvor det så viste sig, at de var delt i tre lejre. I 1892 blev disse tre kongregationer af Rom forenet i en ny og selvstændig orden: Cistercienser Ordenen af Streng Observans (OCSO).

Denne cistercienserorden opfatter sig udelukkende som en monastisk, rent kontemplativ orden. Klosteret skal være et afsondret sted, hvor brødrene eller søstrene lever et enkelt liv i et stabilt fællesskab og i personlig ensomhed. Livet bæres især af korbøn og privat bøn og af manuelt arbejde til livets ophold. Efter evne ydes der gæstfrihed til dem, der for en tid vil dele dette liv. Ordenen er organiseret efter den oprindelige struktur med moder- og datterklostre. Munke og nonner har hver deres Generalkapitel, som samarbejder snævert under forsæde af en fælles Generalabbed. Ordenens aktuelle situation verden over tegner et billede af flere kald og nye grundlæggelser i den tredie verden, men betydeligt færre kald og en stigende gennemsnitsalder i de fleste klostre i Europa og Nordamerika. Således havde ordenen

i 1966 i alt 3819 munke i 80 klostre og 1992 nonner i 48 klostre,

i 1995 i alt 2601 munke i 94 klostre og 1883 nonner i 65 klostre.

ϧ

Myrendal er oprindelig et firlænget husmandssted. I årenes løb er det lidt efter lidt bygget om til det nye formål. Hønsehuset blev til kapel, kostalden til bogbinderiværksted, hestestalden til bibliotek og svinestien til refectorium (spisesal). Der er tre gæsteværelser i bibliotekets længe, mens munkene bor i stuehuset.

Økonomien er baseret på indtægterne fra bogbinderiet. Gæstfriheden ydes som en uforpligtende tjeneste. Der tages ikke imod turister.

Liturgien foregår på dansk med undtagelse af de fleste hymner, kompletoriet og de gregorianske dele af søn- og helligdagenes messe.

Dagens rytme er:

• 04.30 natofficiet
• 08.00 laudes med eukaristien (søndagens højmesse 9.30)
• 09.00-12.00 arbejde
• 12.15 sext
• 12.30 middagsmad
• 13.45 non, hvorefter arbejde til 16.30
• 17.30 vesper og stille bøn, efterfulgt af aftensmad
• 20.00 completorium.

Af brødrene er tre fra Holland og en fra Sverige, alle med evige løfter.