Q

quadragesima (lat. den fyrretyvende). Gammel betegnelse for 1. søndag i fasten (40 dage før påske).

Quadragesimo Anno (lat. Fyrre År). Encyklika af pave Pius XI, 1931. Skrevet 40 år efter pave Leo XIII's encyklika Rerum Novarum (s.d.). Omhandler de forskellige politiske systemer, forholdet mellem arbejde og kapital, pligter og rettigheder hos arbejdsgivere og arbejdere og uforeneligheden mellem kristendommen og den ateistiske socialisme.

Quam Singulari (lat. I hvor høj grad den enkelte). Dekret af 8. august 1910, som tillader og tilskynder til, at børn fra omkring syvårs alderen begynder at modtage Bodens sakramente (s.d.) og den hellige Kommunion (s.d.).

Quanta Cura (lat. Hvor megen omsorg). Encyklika af pave Pius IX, 1864. Indeholder den berømte Syllabus (liste over sætninger, der fordømmes). Disse ca. 80 sætninger giver udtryk for panteisme, naturalisme, rationalisme, indifferentisme, socialisme, kommunisme, frimureri, liberalisme mv. (Denz. 1700f).

quesnellianisme. Anskuelse, der bl.a. går ud på, at ingen nåde formidles uden for Kirken, og at alle en synders handlinger er syndige. Fremsat af Quesnel (1634-1719), som var jansenist (s.d.). Hans anskuelser blev fordømt som kætterske af pave Clemens XI i hans bulle Unigenitus 1713 (Denz. 1351f, 1516 og 1567f).

quietisme (lat. quietus = rolig). Den anskuelse, at fuldkommenhed forudsætter total menneskelig passivitet, også når det gælder længselen efter dyd, hellighed, frelse. Herved bliver moralsk ansvar og sakramenterne overflødige. Fremsat af Miguel de Molinos i slutningen af 1600-tallet. Fordømt som kætteri af paverne Innocent XI i 1687 og Innocent XII i 1691 (Denz. 1221f). Ærkebiskop Fénélon, som havde vist tilbøjelighed i samme retning, bøjede sig for afgørelsen; Molinos ikke.

quinquagesima (lat. den halvtredsindstyvende). Ældre betegnelse for fastelavnssøndag (søndagen før askeonsdag), som falder 50 dage før påske.

quinque viae (lat. de fem veje). De fem veje, som fører til konklusionen: Gud er til. Formuleret af Thomas af Aquin (1225-1274) i Summa Theologica, quaestio II, art. III, bygger disse 5 analyser på begreberne bevægelse, årsag, nødvendighed, graduering og styrelse.

Quirinalpaladset. Før 1870 et paveligt palads i Rom; derefter overtaget af den italienske regering til den italienske stats overhoved.

Qumran-rullerne. Ca. 200 skriftruller med religiøse tekster fra ca. 100 f.Kr. - ca. 70 e.Kr., fundet o. 1950 ved Qumran, nær Dødehavet i Israel. En streng, jødisk retning (essæerne ?) har her levet en klosterlignende tilværelse. Rullerne indeholder bl.a. GT-skrifter, kommentarer til GT-skrifter og jødisk teologisk litteratur. Teksterne har i væsentlig grad forøget vor viden om Israel på Jesu tid.

Quo vadis? (Egtl. Domine, quo vadis? - Lat. Herre, hvor går du hen?). Iflg. legenden det spørgsmål Peter stillede Kristus, som han så i et syn da han selv flygtede for Neros forfølgelse i Rom. Kristus skal have svaret: "Til Rom for at blive korsfæstet igen." Peter opfattede det som en irettesættelse, hvorefter han vendte om til sit martyrium i Rom. Også brugt som titel på en polsk roman (1895) af Henryk Sienkiewicz om de første kristne i Rom under kejser Nero. Der hvor begivenheden skal have fundet sted på Via Appia, står et mindekapel, der kaldes Domine, Quo Vadis.