Hyppigt skriftemål nødvendigt på vejen til helliggørelse

Vatikanet, søndag 28. marts 2004 (ZENIT). -

“Tilgivelsens sakramente” er nødvendigt for et inderligt fællesskab med Gud, erklærer Johannes Paul II, og det er præsternes opgave at “gøre dette rensende møde tiltalende og attraktivt”. Med disse ord modtog paven lørdag morgen i Vatikanet de unge præster, der deltog i det seminar på det interne forum som hvert år afholdes af det Apostoliske Pønitentiariat.

Det er også en gave for præsterne, der selv skal have tilgivet deres egne overtrædelser, præciserede paven med ordene: “Glæden ved at tilgive og blive tilgivet går hånd i hånd”.

Det ligger derfor et stort ansvar på skriftefædrene for at “udøve dette embede med godhed, klogskab og mod”.

De har til opgave at “gøre dette møde, som renser og fornyer på vejen mod den kristne fuldkommenhed, tiltalende og attraktivt”.

“Det universelle kald til hellighed finder sin afgørende forudsætning i bodens og forsoningens sakramente”, siger paven. Han understregede, at dette tilgivelsens og nådens sakramente genopbygger og helliggør og sammen med eukaristien ledsager den kristne på vejen mod fuldkommenhed.

Det ville være illusorisk at ville stræbe efter hellighed, udtalte Johannes Paul II, “uden hyppigt og helhjertet at modtage omvendelsens og helliggørelsens sakramente”.

“Frugten af dette sakramente er ikke blot syndernes forladelse, som er nødvendig for den, der har syndet. Sakramentet bevirker en ægte åndelig fornyelse og genopretter værdigheden ved livet for Guds børn, for hvem venskabet med Gud er det dyrebareste af alt”.

Paven fortsatte: “Boden er oplysningens sakramente, fordi det ifølge sin natur indebærer en renselse, Vi vil aldrig blive tilstrækkelig hellige til ikke at have brug for denne sakramentale renselse. Den døbte, der ofte går til skrifte og gør det med ønsket om at gøre fremskridt, ved, at han i sakramentet sammen med Guds tilgivelse og Helligåndens nåde modtager et værdifuldt lys på sin vej til fuldkommenhed”.

“Bodens sakramente virkeliggør et ‘forenende’ møde med Kristus”, understregede paven endnu en gang. “Fra skriftemål til skriftemål erfarer den troende et stadig dybere fællesskab med den barmhjertige Herre, indtil den fulde ligedannelse med ham”.

Betragtet som et møde med Gud åbenbarer bodens sakramente virkelig “ikke blot sin skønhed, men også lejligheden til at fejre den flittigt og ihærdigt”.

Paven mindede om, at det var tredive år siden, at det nye bodsritual udsendt af Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter trådte i kraft i Italien, og han betegnede det som et “vigtigt øjeblik”, hvor præsterne og de troende havde fået overdraget “et værdifuldt instrument til sakramental fornyelse”.