En adskillelse mellem kirke og stat er ikke ensbetydende med en adskillelse

mellem dagligliv og religion. - De hollandske biskoppers ad limina besøg:

De udfordringer, Kirken står over for i dag

Vatikanet, 9. marts 2004 (ZENIT). - Adskillelsen mellem kirke og stat betyder ikke en adskillelse mellem livet og religionen, anfører kardinal Simonis med henblik på Kirkens situation i Holland i dag.

I anledning af de hollandske biskoppers ad limina besøg har de fremlagt en rapport om Kirkens aktuelle tilstand i Holland – hvor 31% af befolkningen bekender sig til den katolske tro – og de udfordringer, der skal tages stilling til. Biskopperne pointerer i deres rapport sekulariseringen af samfundet og manglen på deltagelse i de kirkelige handlinger. Ærkebiskoppen af Utrecht, kardinal Adrianus Johannes Simonis, udtalte sig herom i Radio Vaticana.

Hvad de vigtigste udfordringer for Kirken i Holland i dag angår, understreger kardinal Simonis, at “det ømme punkt” består i, at “religionen er blevet ‘en privatsag’.”

“Der hersker i vores land den idé, at staten, regeringen, skal være absolut neutral, fordi staten og kirken er adskilt. Men det er et fejlagtigt synspunkt, eftersom adskillelsen mellem staten og kirken ikke betyder en adskillelse mellem livet og religionen. Dette er meget svært at forstå i et sekulariseret samfund, og vi biskopper gør alt, hvad vi kan, også i kontakten med de politiske partier, for at ændre denne mentalitet”.

“Jeg mener, at rapporten er meget realistisk”, sagde kardinal Simonis i øvrigt. “Der er en nedgang i antallet af troende, som er aktivt til stede i kirkerne, og i byerne er det særlig påfaldende. Vi ser især konsekvenserne af sekulariseringen hos de unge. Samtidig må vi konstatere, at vi har en kirke med mange engagerede mennesker, “frivillige”, som gør meget for Kirken og for katekesen og liturgien i sognene. Den “polarisation”, som vi har været vidne til gennem 20-30 år, er nu mere eller mindre forbi; der eksisterer en større enhed. Og ikke bare i Kirken, men i hele landet. Den nye generation af unge er faktisk meget mere åben over for troen og de religiøse spørgsmål; der er ikke mere den gamle fjendtlige holdning til Kirken. Selv om de unge mennesker ikke praktiserer ret meget, er vi fortøstningsfulde. Vi ved, at vi som kirke har pligt til at missionere mere og mere. Vi skal gøre pavens opfordring i år 2000 til vores: Duc in altum!”